Mandskabsmangel hos politiet i lufthavnen giver ventetid

Optimalt skulle politiet i Københavns Lufthavn have 350 betjente for at klare alle sine opgaver, men tallet er i denne tid nede på 120 politifolk. Dels pga. nedskæringer, dels fordi der afvikles ferie, afspadsering og betjente er sygemeldte.

 

Derfor opstår der til tider ventetid ved paskontrollen i lufthavnen, hvor blot en kontrolskranke er åben i perioder.

 

Den tidligere operative leder for politiet i lufthavnen har før sagt til takeoff.dk, at mandskabsmanglen hos politiet i lufthavnen betyder, at politiet ikke kan løse alle sine opgaver. ”Vi må prioritere,” sagde han.

 

Billedet er taget af en passager i Københavns Lufthavn fredag aften kl. 20 i sidste uge.

Skrevet af Henrik Baumgarten