Månedsrekord for Norwegian

norwegianNorwegian havde 2.489.974 passagerer i juli, en stigning på 17% sammenlignet med juli sidste år. Aldrig har så mange passagerer fløjet med Norwegian i en enkelt måned. Belægningen var på 88,2 procent.

RPK steg med 38%, mens ASK steg med 34%. Belægningen var 88,2% en stigning på 2,3 procentpoint.

”Vi er meget tilfredse med, at passagervæksten fortsætter, og at vi, selv med stor kapacitetsvækst, fylder næsten ni ud af ti sæder. Specielt set i lyset af det gode sommervejr i Skandinavien er trafiktallene stærke,” siger adm direktør Bjørn Kjos.

I juli fik Norwegian leveret en Boeing 737-800. Selskabet får leveret i alt 14 B737-800 og fire B787 Dreamliners i 2014.