Mange priser til Hilton ved World Travel Awards 2011

Hilton Worldwide er atter blevet anerkendt som en førende hotelvirksomheder, idet kæden netop har modtaget priser i syv kategorier ved den europæiske World Travel Awards 2011, hvor stemmerne kommer fra den globale rejsebranche.

 

Hilton Copenhagen Airport blev kåret som “Denmark’s Leading Business Hotel” ved prisuddelingen. Det er andet år i træk, at hotellet kan smykke sig med denne titel. Flere andre Hilton-hoteller i Europa – men ingen i Norden – var også blandt vinderne i seks af de mange kategorier.

 

Claus Steiner, direktør for Hilton Copenhagen Airport: ”Det er en stor ære at modtage denne prestigefyldte pris for andet år i træk. Vi er meget stolte over, at den globale rejsebranche og vores loyale kunder atter har valgt at anerkende os. Prisen er en stor motivation for os alle til at fortsætte vores dedikerede fokus på service og kvalitet – og til altid at gøre en forskel for gæsterne”.

 

Tidligere i år blev Hilton Copenhagen Airport kåret som “Best Business Hotel in Denmark 2011” for tredje år i træk ved Business Destinations Travel Awards ligesom hotellet har vundet ”Bedste Hotel i Danmark 2010 (Hovedstadsregionen)” fire år i træk ved den årlige og prestigefyldte Danish Travel Awards, oplyser hotellet.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten