Mange sover i cockpittet

Det norske TV-forbrugerprogram ’Forbrukerinspektørene (FBI)’ har stillet 389 norske piloter 14 spørgsmål om arbejdsforholdene i luften. Svarene i undersøgelsen tyder på en arbejdshverdag, hvor den absolutte majoritet, 70% af de adspurgte ’oplever gældende arbejdstidsbestemmelser som uforsvarlige/en sikkerhedsrisiko’.

Otte af ti piloter siger, de har begået fejl i cockpittet, som direkte konsekvens af træthed. Også Norsk Flygerforbund (NF) har bidraget til programmet. NF er stærkt kritisk overfor de foreslåede regler om nye arbejdstidsbestemmelser som foreslås af European Aviation Safety Agency (EASA). Til trods for meldinger om lange arbejdsdage foreslås det at videreføre dagens regelsæt, men med færre muligheder for at trække fra i arbejdstiden ved landinger.

”Det er skræmmende, at så mange som 206 af 389 norske piloter indrømmer at have sovet på jobbet. Nu må der gøres noget ved arbejdstidsbestemmelserne”, kræver Parats næstformand Vegard Einan. Parat er den største arbejdstagerorganisation for ansatte i norsk luftfart og organiserer omkring 3.400 ansatte, både flyvende og jordpersonale

.
”Den store konkurrence i luften, som har givet os som forbrugere billige billetter, har også en anden side. For at være med på priskarrusellen udnyttes arbejdstidsbestemmelserne til det yderste”, siger Vegard Einan.

Skrevet af Flemming Juul