Mangel på piloter og mekanikere

I sin prognose opgør flyproducenten, at der lige nu er beskæftiget omkring 233.000 piloter og flere end 100.000 mekanikere og andre vedligeholdelsesfolk i den globale flybranche, skriver epn.dk.

 

Men om 20 år vil behovet for piloter være steget til det dobbelte og for teknikere endnu mere. 40% af det øgede personale vil blive beskæftiget i Asien.

 

Ifølge Roei Ganzarski, chef for Boeings uddannelse og service, siger, at flybranchen skal forøge uddannelseskapaciteten for både piloter og teknikere for at leve op til de kommende års stigende krav og behov. Han nævner, at efterspørgslen efter piloter i Kina lige nu er dobbelt eller tredobbelt så stort som antallet af uddannelsespladser, så kineserne skal til udlandet for at blive uddannet.

 

Boeing regner med, at Asien og Stillehavsområdet i de næste 20 år bliver det globale vækstområde med en årlig tilvækst på 7,1%, mens gennemsnittet vil ligge på 5,3% for verden som helhed.

Skrevet af Flemming Juul