Mangel på sommerhuse koster millioner

sommerhus vejersDet ser ud til, at der er så mange, der vil leje sommerhus i år, at der mangler huse. I Varde Kommune var der sidste år over 260.000 flere overnatninger end året før – stort set alle i feriehuse.

Colin Seymour, turistchef i ProVarde: ”Hvis vi ikke får flere sommerhuse til udlejning, kan vi ikke realisere en årlig vækst på 10%, og det betyder, at vi går glip af 100 millioner kroner i omsætning om året”.

Hvis man finder ekstra sommerhuse, og væksten holder, betyder det arbejdspladser: ”Én million kroner ekstra i omsætning skaber én helårsstilling, så der er også fremtidige jobs i det her. Hvis man kan øge omsætningen med 100 millioner kroner, kan vi skabe 100 nye jobs hvert år”, siger Colin Seymour til dr.dk.

Tønder, Varde og de nordligere vestkystkommuner er gået i samarbejde for at markedsføre sig som feriedestinationer og for at udvide antallet af sommerhuse, der bliver lejet ud.