Maskinen ordner passet

Det foregår uden blanketter og ved samme lejlighed kan man få taget pas-fotos på stedet. For pas-kunderne betyder det et par minutter ved maskinen og for personalet betyder det en halvering af arbejdet med pasansøgningerne, skriver business.dk.

 

Borgmester Michael Ziegler beskriver pasmaskinen som et stormskridt fremad. De fleste af de nødvendige oplysninger har kommunen i forvejen, der mangler blot oplysning og ansøgerens højde, et foto, som tages på stedet, en elektronisk underskrift og herefter kan man vælge, hvordan man vil have passet leveret.

 

Som det har været hidtil er hvert fjerde foto vedlagt de 6.000 årlige pasansøgninger blevet kasseret.

 

Det er især bøvlet med forarbejdet, der er stærkt forenklet. Passet koster stadig 600 kroner plus 85 kr for de fire fotos. Selve passet produceres i Ballerup, og der går normalt otte-ti dage fra bestilling til levering.

 

Da det ikke længere er et krav, at ansøgerne til pas møder på deres lokale paskontor, regner Høje-Taastrup med at få adskillige kunder fra andre kommuner.

 

Skrevet af Flemming Juul