Med småbørn på storbyferie

Busstop_300dpiTanken om at skulle bugsere en klapvogn op og ned ad trapper i storbyernes undergrund kan få enhver småbørnsfamilie til at fravælge storbyen, men nu har FDM travel lavet en guide til storbyrejser med småbørn.

”Skal man på storbyferie, og have børnene med, kræver det blot lidt planlægning. De fleste storbyer har en god infrastruktur, der også tilgodeser børnefamilier og hjemmesider, hvor man kan planlægge transporten, så man fx undgår trapper”, siger Jan Lockhart adm. direktør i FDM travel.

Også shopping er en mulighed selv med små børn, men i stedet for at vælge de kendte shoppinggader, råder FDM travel til at vælge storcentre, da de ofte både har legeland, puslepladser og familierestauranter.

”Fordelen ved at rejse på børnenes præmisser er, at man oplever andre sider af storbyen, når man er nødt til at køre med bus i stedet for undergrunden i London eller Berlin. Samtidig synes børnene, at det er sjovt at kigge ud på byen, og det er nemt at stige af og på, hvis man ser noget interessant undervejs”, siger Jan Lockhart.

Her er en liste med gode råd til, hvordan man kommer rundt i storbyen med mindre børn: Lav ruter hjemmefra via storbyens rejseplaner – Vælg funktionen ’undgå trapper’, hvis man har barne- eller klapvogn med – Find app til din smartphone, som du kan bruge til at lave ruter undervejs – men pas på roamingafgiften! – Vælg de store shoppingcentre med gode børnefaciliteter i stedet for de kendte shoppinggader – Tag en dag i Zoo – Find en god legeplads.