Media-on-the-Move

Midtjysk Turisme, der er medarrangør af konferencen Media-on-the-Move, fortæller, at der er ændret i tilmeldingen, så man ikke på forhånd skal tage stilling til, hvilke sessioner og oplæg man gerne vil høre.

 

Konferencen har tre parallelle, tematiserede spor: 1: Mobile turistoplevelser med mobile turistservices – udfordringer og strategiske overvejelser, Idéer til fremtidige turisme-apps og digital formidling i det åbne rum. 2: Mobile oplevelser med mobile sociale medier, mobile oplevelser til attraktioner og tablets og nyt medieindhold samt 3: Mobile velfærdsteknologier med smartphones med internet som ressource til velfærd, personlig kommunikation i social og sundhedsområdet via sociale medier og forbedret borgerservice med ny teknologi.

Konferencen præsenterer den nyeste internationale viden og aktuelle innovative cases inden for mobile medier. Der er fokus på anvendelsen af mobile medier, brugeroplevelsen, digitalt indhold og nye forretningsmodeller, ligesom der er fokus på de nyeste trends og den fremtidige udvikling. Mobile medier omfatter inden for konferencens forståelse en bred vifte af medier som f.eks.; mobiltelefoner, smartphones, smartbooks, tablets og MP3-afspillere. 

Konferencen finder sted på Aalborg Kongres og Kultur Center den 16. og 17. maj 2011.

Skrevet af Flemming Juul