Mere benplads på Ferie for Alle

Ved seneste Ferie for Alle blev der sat både besøgs- og udstillerrekord, da 66.112 valgte at søge ferieinspiration blandt de 1.023 udstillere. På den kommende Ferie for Alle i Messecenter Herning 24. – 26.

februar 2012, har messeteamet i samarbejde med brancheforeningerne bag Ferie for Alle kigget på, hvordan messen kan optimeres.

”Vi vil sikre bedre plads i gangene og mere komfortable forhold til at besøge de mange udstillere”, siger projektchef Anders Ladefoged Mortensen.

 

Et af initiativerne giver temaområdet Udland ca. 50% mere plads. Dermed bliver der én udlandshal med specielt fokus på oversøiske destinationer og specialrejsebureauer og én med fokus på europæiske rejsemål samt de store charterbureauer.

 

Desuden samles temaområderne Danmark og udeliv i en større hal. Målet med den rokade er at skabe en synergieffekt mellem de klassiske oplevelser og de aktive fritidsmuligheder i Danmark og synliggøre dem bedre for publikum.

 

Dansk Golfshow vil fortsat fungere som en selvstændig messe i messen, hvor der er fokus på aktiviteter. Camping vedbliver at være Danmarks største campingudstilling, samtidig samles Camping, Autocampere og Campingpladser.

Skrevet af Flemming Juul