Messecenter Herning med i prestigefyldt golfturnering

GolfEuropa Tour-golfturneringen Made in Denmark og MCH Messecenter Herning i samarbejde om ”Made in Denmark Village.” 

Når Europas bedste golfspillere i august 2014 slår ud fra danske teesteder, sker det med MCH (Messecenter Herning, red) som en af samarbejdspartnerne.

Made in Denmark-turneringen har indgået aftale med MCH om en teltby bestående af en lang række udstillere samt et madområde.

Teltbyen “Made in Denmark Village – operated by MCH” vil med sin placering midt på golfbanen blive omdrejningspunkt for de mange tusinde golffans, der ventes at overvære turneringen.

”Vi er begejstrede for igen at se Europa Touren i Danmark og glæder os til at bidrage til totaloplevelsen for de mange golffans,” siger Anders Ladefoged Mortensen, projektchef i MCH.