Mest for pengene

Hvis sommerferien skal tilbringes i USA, kan det være en god idé allerede nu at købe dollars til turen, for dollarkursen er på vej op. Siden dollaren nåede bunden i 2008 er kursen steget 14% overfor den danske krone, og Jyske Bank vurderer, at dollaren vil blive yderligere styrket, skriver politiken.dk. Hvis man er ude på, at strække feriebudgettet, er det andre destinationer end USA, man skal satse på, fremgår det af en vurdering, foretaget af Ritzaus Bureau. Her ses det, at man kort sagt, skal tage til Østeuropa, Tyrkiet eller Storbritannien. Polske zloty er faldet med 17%, rumænske leu med 16%, ungarske forint med 12% og tjekkiske koruna med 5% siden august 2008 da finanskrisen startede.
Det britiske pund ligger 10% under kursen fra august 2008 og den tyrkiske lira er også faldet med 10%.

Skrevet af Flemming Juul