Metroen kører i døgndrift

Lige fra starten har metroen kunne køre alle døgnets timer, men ledelsen har valgt at holde pause mellem kl. 1 og kl. 5 om natten indtil der var 100% styr på alle vedligeholdelses-  og sikkerhedsproblemer. Det er der nu, så de 34 togsæt skal på døgnarbejde fra på mandag, oplyser P4 København ifølge politiken.dk.

 Baggrunden for døgndriften er blandt andet henvendelser fra flere store virksomheder, som for eksempel Københavns Lufthavn, hvor man gerne ser muligheden for nattransport af medarbejderne, siger adm. direktør i Metroselskabet, Anne-Grethe Foss, der også tror på, at der er kunder til døgndrift.

Skrevet af Flemming Juul