Midnatssolen skinner på Norges turisme

nordlysNordlys og midnatssol er attraktioner, som tiltrækker stadig flere turister til landet. Nye tal fra Timetric viser, at antallet af internationale ankomster er steget fra 4,3 millioner i 2008 til 5,1 millioner i 2012.

Turisme er blevet en signifikant del af den norske økonomi og ifølge World Travel and Tourism Council, WTTC, bidrager turismen med 6,2% af Norges BNP og står for 8,4% af beskæftigelsen.

Der ventes fortsat vækst i både indenlandsk og udenlandsk turisme de kommende fem år og turismeindtægterne ventes at runde 52,2 milliarder norske kroner i 2017.

Også turismen til udlandet ventes at stige fra 9,3 millioner afrejser til udlandet i 2012 til 12,2 millioner i 2017.