Milliarder i styrket turisme

Danske Regioner og deres turismeselskaber præsenterer ni anbefalinger til ’Ny Turisme’, som skal hente de tabte turister tilbage ved at skaffe viden om moderne turisters behov og udvikle nye styrkeområder, skriver business.dk.

 

Carl Holst, formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling siger, at vi har været for kedelige og ikke har reageret på advarselslampernes blinken. Dansk turisme skal væk fra havruer, hygge og standardløsninger og i stedet fokusere på den moderne turists behov.

 

Blandt de elementer, der skal skaffe turisterne tilbage til Danmark nævnes kulturhistorie, vindsurfing, wellness, gourmetoplevelser og ferie med leg og læring.

 

Turismen omsætter for 63 milliarder kr. om året og udviklingsplanerne går efter en vækst på 3% årligt, hvilket svarer til internationale skøn for turismen i Europa. En sådan vækst vil øge indtægterne med 10 milliarder kr. allerede i 2010.

Skrevet af Flemming Juul