Milliardlån til Ryanair

Ryanair Boeing B737-800Ryanair solgte obligationer for 850 millioner Euro – 6,3 milliarder kroner – til en effektiv rente på under 2% ved selskabets obligationssalg tirsdag. Det sikrer lavprisselskabet konkurrencedygtig finansiering.

De syv-årige obligationer har en effektiv rente på 1,875%, hvilket er halvdelen af renten for det fire-årige obligationslån, Air France-KLM udstedte for en uge siden.

CFO Howard Millar siger, at obligationslånet er tilstrækkeligt til at betale mindst halvdelen af Ryanairs nuværende ordre på 180 Boeing 737, mens de øvrige fly finansieres gennem eksportkredit, sale and leaseback og leasingaftaler.