Milliardregning for CO2 fra fly

Flyselskaberne skal ind i EUs nye system for handel med udslipsrettigheder (EU ETS) til nytår. Under de nye regler bliver alle selskaber, som opererer på europæiske lufthavne tildelt en kvote for udslip. Hvis selskabet udslipper mere CO2, skal dette dækkes gennem køb af CO2-kvoter.

Ifølge en studie fra analyseselskabet RDC Aviation og Point Carbon skal flyselskaberne købe kvoter for 77 millioner tons CO2. Størstedelen af denne regning sendes videre til passagererne, mener flyanalytiker og direktør i RDC Aviation Peter Hind:

”Flyselskaberne kommer til at sende regningen videre til passagererne. Vi regner med at de enten vil indføre et nyt gebyr, eller lægge det ind i brændstoftillægget”, siger han til Verdens Gang.

Også den norske forsker, Harald Thune-Larsen, ved Transportøkonomisk institut (TØI) regner med denne udgang:

”Vi tror, at passagererne får en stor del af regningen. Men ikke det hele. Al erfaring viser, at det ikke lønner sig for selskaberne at vælte alt over på passagererne. Vi har lagt til grund at passagererne kommer til at betale tre fjerdedele af ekstraomkostningerne.”

Kvoterne bliver beregnet på grundlag af vægten selskaberne fragter. I regnestykket indgår både passagerer, last og længde på flyvningen.

Skrevet af Flemming Juul