Millionerstatning efter rutchebaneulykke

Kvinden, der er fra Esbjerg, får nu halvanden million kroner i erstatning. Hun kom sammen med sin datter i juli 2003 til skade under en tur i vandrutchebanen Amazonas i Sommerland Syd i Tinglev, skriver DR P4 Syd ifølge politiken.dk.

 

Kvinden kom så alvorligt til skade, at hun brækkede ryggen og siden har måttet gå på førtidspension. Til at begynde med afviste forsikringsselskabet at yde erstatning for skaden, men i formiddag afgjorde Vestre Landsret, at hun er berettiget til en million i erstatning – et beløb, som retten forhøjede til halvanden million på grund af den lange ventetid. Datterens erstatningssag venter fortsat på sin afgørelse.

Skrevet af Flemming Juul