Mindre fald i passagertallet

Blandt årsagerne til nedgangen nævnes urolighederne i Egypten og Tunesien, der har betydet et markant fald i antallet af charterrejsende hertil kommer, at skolernes påskeferie i 2010 startede den sidste weekend i marts, mens den i år først falder midt i april og endeligt nævnes det, at Norwegian i marts sidste år var midt i en offensiv satsning på bl.a. ruten Billund-København, som dog blev indstillet.

Nogle elementer peger i en anden retning. Udenrigsrutetrafikken er steget med 1,3% til 121.210 passagerer. Flyselskaberne har i marts 2011 bedre load factor end i samme periode sidste år. Desuden er Ryanairs nye rute til Tenerife kommet godt fra start.

Top 5 listen for udenrigsruterne: 1. Amsterdam, 2. London, 3. Frankfurt, 4. Oslo og 5. Malaga. Top 5 listen for charterdestinationerne: 1. Las Palmas, 2. Tenerife, 3. Fuerteventura, 4. Antalya og 5. Lanzarote.

Antallet af charterpassagerer er i marts faldet med 9,8% til 53.457.

For indenrigstrafikkens vedkommende har der i marts været 12.788 passagerer, et fald på 21,2%. I marts udgjorde indenrigstrafikken 6,7% af lufthavnens samlede trafik.

27. marts indviede Air France sin nye rute Billund-Paris med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Marie. Der flyves tre daglige afgange. Ruten er blevet særdeles godt modtaget, og der ventes vækst på ruten i løbet af 2011.

Skrevet af Flemming Juul