Mindst fem dræbt ved mislykket nødlanding

Et charterfly af typen Antonov turboprop undervejs fra Sortehavsbyen Odessa til Donetsk med 45 fodboldglade fans på vej til champions league-kamp mellem det lokale hold Shaktar og tyske Borussia Dortmund, forulykkede under en mislykket nødlanding.

Ifølge Interfax kørte flyet ud over landingsbanen i Donetsk Airport, som var hyllet i tæt tåge. Flyet væltede og gik itu.

Ud over de fem dræbte er 12 blevet kvæstet ved ulykken, mens en stewardesse savnes.

De omkomne blev mindet med et minuts stilhed inden champion league kampens start.

Myndighederne har endnu ikke fortalt, hvad der var årsagen til flyets forsøg på nødlanding, men en passager siger til Interfax, at der havde været brand i flyet inden landingen.