Pengene stammer fra aftalen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om investering i nyt togmateriel til el-drift. Hans indkøbsseddel lyder på 15 el-tog, skriver avisen.dk.
Men ministeren regner ikke med at bruge pengene på messen, hvor han først og fremmest vil sondere terrænet.
Regeringen ønsker at omlægge togdriften fra diesel til el. Først skal strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg elektrificeres, siden følger det nye anlæg mellem København og Ringsted og herefter banen mellem Ringsted og Rødby.
Sidst Danmark handlede tog endte det med IC4-skandalen, så denne gang går man efter tog, som allerede er i drift i andre lande – med succes.

STANDBY.DK Nyt om rejser

