Musikkens Hus åbnet i Aalborg

musikkens husPå havnefronten med udsigt over Limfjorden ligger Aalborgs nye multi- og koncerthus, Musikkens Hus, med 20.000 kvadratmeter i ni plan og med fire koncertsale..

Lørdag den 29. marts var der officiel åbning, og festen fortsætter med yderligere 13 dages markering med koncerter med symfoniorkestre, populærmusik og arrangementer for børn.

Koncertsalen med plads til 1.293 gæster, Intimsalen, Klassisk Sal og Rytmisk Sal bliver fyldt med musik og hos VisitNordjylland glæder man sig: ”Det er fantastisk med endnu et kulturelt trækplaster til vores region. Vi har rigtigt mange oplevelser at tilbyde vores gæster, og vi er stolte over at få dette meget flotte hus fyldt med musik til at markere os på landkortet,” siger direktør for VisitNordjylland Lars Enevold Pedersen.

Huset bliver hjemsted for Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborgafdeling, Aalborg Universitets musikuddannelser og Center for Dansk Jazzhistorie.

Musikkens Hus også fået sin egen restaurant, Musikkens Spisehus.