Mytteri på Norwegian-fly

norwegian Boeing B787 DreamlinerFLYSELSKABER: 4 af 9 kabineansatte på Norwegian-fly fra New York til Stockholm gik under kraftig snestorm i januar fra borde inden afgang fra JFK-lufthavnen efter store skænderier med flyets kaptajn. De 4 er nu suspenderet med løn, bekræfter Norwegian.

Uvejret på USA’s østkyst 26. januar fik dramatiske følger på Norwegians fly DY 7006 fra New York til Stockholm. Ifølge rapport udbrød der vilde skænderi mellem flyets kaptajn og flere besætningsmedlemmer inden afgang fra JFK. Rapporten findes på hjemmesiden The Hill, skriver den norske avis Dagbladet.

De fire kabineansatte, som valgte at forlade flyet, var meget bekymrede for sikkerheden pga. den kraftige snestorm, som fik mange andre flyselskaber til at aflyse tusindvis af flyvninger denne dag.

Norwegians flychef, Tomas Hesthammer, bekræfter forløbet overfor Dagbladet. Han tilføjer, at flyvningen foregik normalt, trods kun fem kabineansatte ombord.

”Det er rigtigt, at kaptajnen lettede fra New York med kun fem kabineansatte, men det er ikke en overtrædelse af sikkerhedsreglerne. Der skal blot være én kabineansat for hvert 50. flysæder,” understreger han.

Ifølge rapporten om flyvningen på hjemmesiden råbte og skreg kaptajnen af de utrygge kabineansatte. Ifølge rapporten er de fire ”afhoppede” kabineansatte fyret – Norwegian siger, at de er suspenderet med løn – indtil der er truffet en afgørelse om deres ageren.