Næstbedste måned for Aalborg Lufthavn

For første gang i lufthavnens historie har man på en måned oplevet over 100.000 indenrigspassagerer. Helt nøjagtigt rejste der i september 2010 100.622 passagerer mellem Aalborg og København. Det er en stigning på 16,1%.

 

”Rent faktisk rejser der lige så mange passagerer mellem København og Aalborg som mellem København og de fem øvrige danske indenrigslufthavne tilsammen”, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Den største procentuelle fremgang ses dog i den direkte udenrigstrafik, idet 13.614 passagerer benyttede de direkte ruter ud af Aalborg. Samme måned sidste år var der tale om 10.500 passagerer, og dermed en fremgang på 29,7%. Chartertrafikken har ligeledes haft fremgang. 15.508 tog på charterferie fra Aalborg i september mod 14.112 i 2009, hvilket svarer til en fremgang på 9,9%.

 

”Køb af rejser og information herom sker i langt de fleste tilfælde på nettet, derfor er det også et vigtigt medie for os. Vores mål er at øge trafikken på vores hjemmeside, og sammenligner vi perioden 15. sep. til 1. okt. sidste år med i år, ser vi en stigning på hele 73% i antallet af besøgende på aal.dk, siger marketingchef Rikke Mølgaard.

Skrevet af Flemming Juul