Nationalpark på Mols får gave

Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 29,4 mio. kr. til den kommende nationalpark, som endnu ikke er indviet. Det sker på baggrund af en ansøgning fra Skov- og Naturstyrelsen, og de nye midler tænkes anvendt til yderligere 27,5 km cykle- og vandrestier, så man når op på 100 km stier i alt, opsætning af informationstavler, etablering af et oplevelsescenter ved Kalø og et ved Mols Bjerge, ridestier i og omkring Mols Bjerge og primitive overnatningsmuligheder fem steder langs kysten, skriver jp.dk. Midlerne fra feriefonden kan ikke dække alle udgifterne, så Skov- og Naturstyrelsen og Syddjurs Kommune skyder de resterende 45,2 mio. kr. i projektet. Den nye nationalpark ventes at åbne hen på sommeren 2009.

Skrevet af Flemming Juul