Nedtur for Ryanair

Første kvartal af selskabets regnskabsår 2008-2009 viser et resultat før skat på minus 90,46 millioner Euro. Resultatet rummer også nedskrivninger på selskabets store aktiepost i Aer Lingus, skriver borsen.dk.

 

Omsætningen steg med 12% til 777 millioner Euro og nettoindtjeningen uden afskrivninger faldt til 21 millioner Euro, langt under indtjeningen sidste år og under de forventninger, analytikerne havde, som lød på 50,9 millioner Euro.

Ifølge selskabets adm. direktør Michael O’Leary venter selskabet for hele selskabets finansår et resultat på mellem nul og minus 60 millioner Euro. Han siger til Bloomberg News, at det er de høje brændstofpriser, der har skylden.

Skrevet af Flemming Juul