New York bliver mere og mere fredelig

For nogle år siden lå byen i top med kriminalitet, men borgmester Bloomberg og hans stab har ryddet godt og grundigt op.

Et døgn uden kriminalitet. Den nyhed havde flere amerikanske medier, og politiet fortalte beredvilligt om den glade nyhed forleden. Der var ikke et eneste mord, ikke et knivstikkeri, ingen voldelige overfald. Det er et enestående tilfælde. Som man næsten også kunne ønske sig for København.

Ofte fremhæver turistorganisationer, hvilke byer der er værst og bedst for turisternes sikkerhed. Og tallene skifter fra år til år, men New York har været i konstant fremgang med sikkerheden.

Der har også været fremskridt for Washington, som for nogle år siden lå i spidsen foran byer som Chicago og Miami, som byer med den største kriminalitet.

Heldigvis er der generelt blevet meget mere fredeligt og ufarligt at være turist i USA, hvilket også kan aflæses af de stærkt stigende besøgstal.

Det prisværdige døgn i New York understreger dette.