Nordisk agent for Steigenberger

Steigenberger-kæden henvender sig til forretnings- og ferierejsende samt konference- og gruppemarkedet. Kæden har to brands: Steigenberger Hotels & Resorts med 46 luksushoteller, hvoraf flere er i historiske bygninger, i storbyer og ferieområder.

                     

Det andet varemærke er InterCity Hotel, som kæden foreløbig har 32 af. Det er mellemklasse-hoteller beliggende centralt i større byer tæt på togstationer og lufthavne.

 

Fra årsskiftet bliver danske Atlantic Link nordisk repræsentant for Steigenberger-kæden:

”Vi er meget stolte over at skulle repræsentere Steigenberger Hotelgruppen i Skandinavien og Finland. Steigenberger passer perfekt ind i vores kundeportefølje af bl.a. unikke hotelkæder,” siger direktør Karin Gert Nielsen, Atlantic Link.

 

Steigenberger-kæden var i næsten 80 år ejet af en tysk familie, men blev sidste år solgt til en af Egyptens største turistkoncerner, Travco Group, der driver bl.a. 50 hoteller og 22 skibe, der sejler turister på Nilen.

Skrevet af Flemming Juul