Nordjysk succes med kompetenceudvikling

dansk-turismeSiden 2006 har over 8.000 ansatte i mere end 500 nordjyske turismevirksomheder deltaget i VisitNordjyllands forløb om kompetenceudvikling.

Og der er stadig stor efterspørgsel efter kurserne, der dygtiggør medarbejdere og virksomheder i nordjysk turisme. Ikke mindst er der stor interesse for virksomhedstilpassede kurser, der er målrettet den enkelte virksomheds behov samt undervisningsforløb tilpasset hele destinationer.

Men, siger projektleder Karina Beck, der er mangel på midler til kompetencekurserne. Projektet støttes af EU’s Socialfond.

”Både i ind- og udland er der fokus på kompetenceudvikling som en afgørende faktor til vækst og øget værdiskabelse i turismen. Det er projektets overordnede formål at fastholde Nordjyllands position som en region med relevante uddannelser for turisterhvervets aktører, samt et opdateret udbud af efteruddannelser målrettet udvikling af erhvervets aktuelle kompetenceniveau,” siger Karina Bak.