Nordkorea åbner for turisme

Efter at landets overhoved Kim Jong-il havde haft et møde med bestyrelsesformanden i den sydkoreanske koncern Hyundai Group, blev de to enige om grænseåbningen, ifølge Nordkoreas statslige nyhedsbureau KCNA.

 

Der er alligevel ikke nogen særlig god stemning mellem de to lande, som teoretisk set fortsat er i krig med hinanden. Blot minutter efter erklæringen om åbningen af sydgrænsen, kom en ny rapport fra KCNA, som meddelte, at det militære beredskab i hele landet er ekstra højt for øjeblikket på grund af at Sydkorea og USA holder fælles militærøvelse i disse dage, beretter Aftenposten.

Skrevet af Flemming Juul