Nordmænd bag nyt hotel i Kastrup

Et nyt hotel med plads til 350 gæster skal i Kastrup bane vejen for den nye hotelvirksomhed Pasab, der planlægger at åbne hotellet om ca. to et halvt år. De to norske selskaber Home Properties og AB Invest A/S ejer hver halvdelen af den nye virksomhed, der vil bruge 4,75 milliarder kroner på at opføre foreløbig seks hoteller i Skandinavien.

Hotellerne vil fordeles mellem Göteborg, Malmø, Oslo og Kastrup, skriver Berlingske Tidende i dag.

Skrevet af Simon Jørgensen