Norröna tilbage i Hanstholm

Dermed tager det færøske rederi hul på sommerfartplanen for passagerskibet Norröna. Skibet vil anløbe Hanstholm i de kommende knap tre måneder indtil det den 27. august igen vender tilbage på Esbjerg-ruten i forbindelse med efterårs- og vintersejlplanen.

 

For Hanstholm er det et kærkomment gensyn, siger rederiets danske markedschef Solvej Boltz. Der er arbejdet hårdt på at gøre rederiets sommerrute til en succes og få Færøerne til at fremtræde endnu stærkere i danskernes bevidsthed og ifølge Solvej Boltz har anstrengelserne ikke været forgæves. Salget af især pakke-rejser fra Danmark til Færøerne og Island er gået over forventning.

 

Den nye sejlplan har fordoblet kapaciteten efter at rederiet har forenklet sin ruteplan og skåret Skotland og Norge fra. Norröna vil i sommerfartplanen forbinde Danmark med Færøerne to gange om ugen og fortsætte sejladsen fra Tórshavn til Seydisfjordur på østsiden af Island en gang om ugen.

Skrevet af Flemming Juul