Norwegian åbner Gatwick-Las Vegas

norwegianMed billetpriser fra 179 pund – 1.740 kroner – tilføjer lavprisselskabet Las Vegas til sine langruter fra London Gatwick med start 31. oktober.

Der lægges ud med to ugentlige flyvninger mandage og torsdage med selskabets store Boeing 787-9 Dreamliner, der har 344 sæder fordelt på to klasser.

Gatwicks CEO Stewart Wingate: “Nu er lavprismodellen for langruter ikke længere en ny trend, men etableret som den måde, moderne rejsende vil flyve på. I modsætning til Heathrow ville Gatwick med to landingsbaner imødekomme behovet for ændringer i moderne passagerflyvning med et niveau for landingsafgifter og effektivitet, som lavprisselskaberne efterspørger”.