Norwegian åbner nye ruter

Det norske lavpris-flyselskab Norwegian åbner elleve nye ruter fra København og en fra Aalborg. Det oplyser selskabet ifølge RB-Børsen.

 

Der er tale om flyvninger fra København til Pisa, Prag, Krakow, Amsterdam, Budapest, Edinburgh, Faro, Heraklion, Paris, Palma og Split, mens ruten fra Aalborg går til Malaga.

 

Udover de nye ruter planlægger Norwegian at flyve fra København til Rom, Barcelona og London samt fra Aalborg til London. Norwegian åbnede sin danske base i kølvandet af Sterlings kollaps og konkurs i oktober. Det skriver RB-Børsen. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen