Norwegian åbner tre CPH-ruter

Julius Støback fra Norwegian skriver i en meddelelse, at Norwegian med de tre nye ruter imødekommer en efterspørgsel på efterårs- og vinterdestinationer og sætter handling bag udsagnene om at åbne flere ruter ud af København, skriver borsen.dk.

25. oktober åbner ruten til Barcelona, som flyves tre gange om ugen. 28. oktober åbner ruten til Geneve med  to ugentlige afgange, mens ruten til Salzburg åbner 12. december og får én afgang om lørdagen.

Ud over åbningen af de tre nye ruter fra København begynder Norwegian i oktober at flyve direkte til Gran Canaria fra både København og Aalborg på lørdage.

Skrevet af Flemming Juul