Norwegian enig med pilotforeningen

”Vi er yderst tilfredse med, at vi er kommet til enighed, og at vi i fællesskab kan se fremad. Det allervigtigste for os er, at vores passagerer kan føle sig trygge ved, at vores flyvninger vil gå som normalt,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

 

”Vi er glade for, at selskabet er kommet os i møde på vigtige punkter. Vi kan nu rette blikket frem mod et fælles mål om, at vi skal flyve endnu flere tilfredse passagerer,” siger lederen af Norwegians pilotforening, Halvor Vatnar.

 

Aftalen indebærer, at Norwegian som arbejdsgiver er sikret den nødvendige fleksibilitet ved start af nye baser uden for Skandinavien. Piloterne har fået garanti for, at det ikke vil ske på bekostning af etablerede arbejdspladser i Skandinavien og at hovedprincippet vil være faste ansættelser efter en periode på op til to år på de nye baser.

 

Uenigheden mellem Norwegian og arbejdsgiverforeningen på den ene siden og fagforeningerne på den anden, har drejet sig om indleje af piloter på nye baser uden for Skandinavien. På dette område er der nu opnået enighed.

Skrevet af Flemming Juul