Norwegian fik passagerrekord

Aldrig tidligere har så mange passagerer rejst med Norwegian i en enkelt måned. Væksten i antallet af passagerer var 25%, hvilket er samme vækst, som flyselskabet havde i maj sidste år.

 

Præcist 1.185.373 passagerer fløj med Norwegian i maj i år, og væksten på 25% er ekstra bemærkelsesværdig på grund af flere helligdage end sidste år. Til gengæld kunne man nøjes med at aflyse seks flyvninger i maj på grund af askeskyen, hvor det tilsvarende tal i april var 2.000.

 

”April var en meget svær måned for os på grund af myndighedernes lukning af det europæiske luftrum. Det er derfor ekstra glædeligt, at vi ser en positiv udvikling og en kraftig passagertilvækst. Vi er også meget tilfredse med, at vi har kunnet fylde vores fly lige så godt som i fjor med tanke på, at vi har fået leveret nye og større fly, som har flere sæder”, siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos.

 

Yielden skønnes at være 0,51 NOK for maj, hvilket er 14% lavere end samme måned sidste år. Ændringen skyldes blandt andet omlægninger af rutenettet med længere flyvetider og indfasningen af nye Boeing 737-800 fly, som har mere kapacitet og lavere enhedsomkostninger. Norwegian har siden i maj sidste år fået 12 nye fly.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.