Norwegian-fly fik motorbrand

”Det blev meget, meget varmt. På et sekund rejste alle sig op og så sig omkring. Panikken brød ud i den forstand, at passagererne blev stående stille og ikke foretog sig noget. Det var ubehageligt”, siger en af passagererne på flyet til det svenske dagblad Expressen.

Fra Norwegian bekræftes det, at der var tilløb til brand i den højre motor på et af Norwegians fly i løbet af søndag. Det var omkring 140 passagerer ombord.

”Da kaptajnen startede motorerne, kom det flammer fra den højre motor, men da han slukkede for motoren, gik ilden ud”, siger presse- og informationsansvarlig Åsa Larsson til norske Aftenposten.

Informationsafdelingen beskriver ikke situationen som dramatisk på noget tidspunkt under hændelsen, men  har alligevel fuld forståelse for, at passagererne oplevede situationen som ubehagelig.

Skrevet af Flemming Juul