Norwegian-fly fra bandlyst selskab

Flere af de fly, som Norwegian leaser, har fløjet for selskaber i Cameroun og Nigeria. Tre af flyene kommer fra Cameroon Airlines, som har vært bandlyst i flere lande, og sortlistet af de franske myndigheder på grund af dårlig sikkerhed, skriver Dagens Næringsliv.

 

EUs tidligere transportkommisær Jaques Barrot, gik så vidt som at omtale afrikanske flyselskaber som ’flyvende ligkister’ da han fremlagde EUs sortliste for et par år siden og Afrika topper i dag ulykkesstatistikken for fly.

 

Norwegian oplyser imidlertid, at man ikke ser noget betænkeligt ved disse fly:

”Vi har gennemgået og testet flyene. Vi har særdeles strenge kvalitetskontroller, og vi er trygge ved vores fly. Det betyder ikke, at vi ikke ønsker at skifte ud, og det gør vi løbende”, siger Norwegians kommunikasjonsdirektør Anne-Sissel Skånvik.

Skrevet af Flemming Juul