Norwegian øgede med 18% i 2009

I alt blev der etableret 63 nye ruter, heraf 30 i Danmark, 18 i Sverige og 15 i Norge. I december havde Norwegian 815.562 passagerer. Det er en stigning på 163.667, hvilket svarer til 25% i forhold til december sidste år.

 

Yielden ventes at blive 0,55 norske kroner for december, hvilket er 17% lavere end i december 2008. Ændringen beror hovedsageligt på bortfald af brændstoftillægget og ændringer i rutenettet, samt indfasning af nye fly med mere kapacitet og lavere enhedspmkostninger.

 

Cabin factor for hele koncernen var 76% i december, hvilket er en forbedring med to procentpoint i forhold til samme måned sidste år. Selskabet gennemførte 99,4% af sine planlagte flyvninger i december, hvoraf 61,8% afgik til tiden. Præcisionen for hele året var på 81%.

 

”December var en ekstraordinær måned med hensyn til præcisionen. Måneden prægedes af megen sne og dårligt vejr på kontinentet og langs den norske kyst. I kombination med mange rejsende i december blev bemandingen, specielt på Gardermoen, for lille til at kunne håndtere trafikken tilstrækkeligt hurtigt. Vi har nu sat flere kræfter ind for at rette oppå det forhold”, siger koncernchef Bjørn Kjos. 

 

Skrevet af Flemming Juul