Norwegian lukker danske ruter

Samtidig får stigende efterspørgsel fra især erhvervskunder selskabet til pr. 30. oktober at øge til seks daglige afgange mellem Aalborg og København.

 

”Norwegian har haft stærk vækst i Danmark, og vi har fortsat udviklingsplaner for danske flyruter. Vi har kæmpet for Karup-ruten, og de lokale kræfter har gjort deres bedste, men vi ser os alligevel nødt til at lukke Karup i vinterprogrammet. For at holde vores omkostninger nede må vi sikre, at vi indsætter vores fly, hvor efterspørgslen er størst. Derfor øger vi frekvensen på København-Aalborg, og har lanceret en ny rute til Frankfurt,” siger presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen fra Norwegian.

 

De passagerer, som har booket billetter med afrejse efter 30. oktober på de ruter, der lukkes, vil blive kontaktet direkte for refundering af udgifter efter gældende regler.

Skrevet af Flemming Juul