Norwegian og CPH i samarbejde

Sammen har parterne lagt en strategi, der går ud på at samle Norwegians afgange og ankomster til Schengen-lande i lufthavnens finger A og check-in i Terminal 2. Det skaber bedre logistik for både Norwegian, lufthavnen og passagererne.

 

"Vi lægger stor vægt på, at det skal være nemt at flyve med Norwegian. Når vores aktiviteter samles et sted, bliver det enklere for kunderne. Man tjekker ind i terminal 2 uanset hvilken udenrigsdestination, man skal flyve til, og med alle fly samlet i finger A sikres vores transferpassagerer den kortest mulige vej mellem flyene," siger Norwegians danske presse- og marketingchef Johan Bisgaard Larsen.

Skrevet af Flemming Juul