Norwegian-piloter klar til strejke

norwegian piloter70 piloter hos Norwegian i Norge, Sverige og Danmark kan fra på lørdag blive de første i stor pilotstrejke. Da Norwegian senest var truet af strejke betød det faldende billetsalg for 100 millioner kroner.

De 70 er hovedsagelig norske piloter i Norwegian Pilot Union med base i Oslo, men deres fagforening, Parat, har også udtaget Norwegian-piloter på baserne i København og Stockholm, oplyser kommunikationschef i Parat, Arve Sigmundstad, til Aftenposten.

Opgøret mellem Norwegian og de 700 piloter i Norden skal fra i morgen behandles af den norske forligsmand, Riksmekleren. Parterne har til midnat natten til lørdag til at finde en løsning – ellers starter Norwegians første pilotstrejke fra lørdag morgen.

Parat skal give arbejdsgiveren, Norwegian, fire dages varsel om optrapning af konflikten. Det vil sikkert ske, hvis parterne ikke finder et forlig. Dermed kan flere Norwegian-piloter i Danmark, Norge og Sverige komme i konflikt fra mandag i næste uge.

Norwegian og piloterne har i tre måneder forhandlet uden resultat om en ny overenskomst, Norwegian ønsker bl.a. at piloterne skal flyve mere, end de gør i dag.

Norwegian fik i sidste regnskabsår et underskud på over 1,2 milliarder norske kroner.

I et brev til piloterne skriver Norwegian bl.a. at frygten for strejke vil holde passagererne væk: ”Sidst vi var i samme situation (hvor Norwegians kabinepersonale i Skandinavien truede med strejke forrige år, red) tabte Norwegian over 100 millioner kroner. Det er meget alvorligt i en situation, hvor marginalerne er små, og hvor vi desværre ikke har meget ekstra at give,” skriver ledelsen i brevet.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.