Norwegian-piloter klar til sympatistrejke

norwegian piloterHvis kabinepersonalet indleder en strejke i de kommende uger vil selskabets piloter være klar til en sympatiaktion.

Kabinepersonalets protest mod ledelsens beslutning om opsplitning i to separate datterselskaber har ført til varsler om sympatistrejke og blokade af Norwegian blandt transportarbejderne i de europæiske lufthavne. Nu melder selskabets piloter sig også på banen.

Ifølge norske Aftenposten har Norwegians pilotforening kontaktet kabinepersonalets fagforening, Parat, og bedt om, at de formelle skridt på vejen mod en strejke sættes i værk.

formanden for Norwegian Pilot Union, Halvor Vatna, til avisen.

”Vi følger de regler, der gælder ved en konflikt, og vil sende en pladsopsigelse ud for piloterne. Vi vil derefter kunne iværksætte sympatiaktioner 14 dage efter. Vi håber, at vi slipper for aktioner og at vores varsel sætter fut i anstrengelserne for at nå en forhandlingsløsning”, siger formand for Norwegian Pilot Union, Halvor Vatna.

”Når der kommer nye strejketrusler, er det ødelæggende for alle parter. Det er en uheldig situation for alle, og ingen i selskabet kan være tjent med det. Det er vigtigt at sige, at Parat og Kabineforeningen har stillet krav, som er vanskelige at imødekomme, fordi det handler om, hvordan vi skal være organiseret i fremtiden. Det er vigtigt for os at beholde bestemmelsesretten over selskabet”, siger Daniel Kirchhoff fra Norwegians kommunikationsafdeling til Berlingske Business.

Foreløbig har en enkelt kabineansat nedlagt arbejdet. En storstrejke kan tidligst starte søndag den 18. maj.