Norwegian-piloternes krav for retten

NHO Luftfart hævder, at den varslede konflikt med Norwegians piloter er i strid med aftaleretten. Begrundelsen er, at piloternes fagforbund Parat fremsætter krav på vegne af piloter, som arbejder uden for Norge og dermed ikke er omfattet af overenskomsten, skriver e24.no.

Arbejdsgiverne påpeger at norske overenskomster ikke er tiltænkt gyldighed i andre lande, uanset om Norwegian etablerer drift i andre regioner.

Forhandlingerne mellem NHO Luftfart og fagforbundet Parat, som repræsenterer Norwegian-piloterne, blev afbrudt tirsdag den 17. april. Indtil videre er der ikke udsendt strejkevarsel for de omkring 570 organiserede piloter i lavprisselskabet.

 

Sagen kommer til behandling i Arbejdsretten den 22. maj.

Skrevet af Flemming Juul