For fjerde gang stiller Norwegian et fly til rådighed for Unicefs nødhjælpsmissioner. Denne gang lettede en ny Dreamliner fra Københavns Lufthavn med 28 tons tiltrængt nødhjælp.
Destinationen er i første omgang det afrikanske land Djibouti, hvorfra nødhjælpen sendes videre til børn i Yamen, som er hårdt ramt både af væbnet konflikt og af et omfattende kolera-udbrud.
”Vores partnerskab med Unicef er det vigtigste samarbejde, vi har. Med krisen og koleraen i Yemen, er denne mission vigtigere end nogensinde. Det er også en god mulighed for at engagere vores medarbejdere, som brænder for dette arbejde”, siger Norwegians adm. direktør Bjørn Kjos.
Fra Djibouti bliver forsyningerne sendt til Yemen med båd tværs over Adenbugten, som lige nu er den sikreste vej for nødhjælp til det konfliktramte land på den arabiske halvø.
Det partnerskabets fjerde – og hidtil største – nødhjælpsmission. Bjørn Kjos går selv i spidsen for missionen og tager aktivt del i at laste og tømme flyets livsvigtige last.
2,9 millioner mennesker er internt fordrevne og hjemvendte flygtninge, heraf er 1,6 millioner børn. Omkring 660.000 er blevet syge af kolera og mere end 2.000 er døde.