Norwegian tabte passagerer på strejketrussel

norwegian piloter cockpitFLYSELSKABER: Norwegian fik samme belægning sidste måned sammenlignet med maj sidste år – dette tilskriver flyselskabet den truende strejke sidste måned fra dets norske og danske kabineansatte.

Norwegian fik passagervækst og høj punktlighed i maj, hvor Norwegian fløj ca. 2,1 millioner passagerer, en stigning på 12 pct. sammenlignet med samme måned året før. Belægningen var på 77 procent.

Strejketruslerne fra Parats norske og danske kabineansatte påvirkede indtjeningen denne måned, fordi mange norske og danske kunder ikke turde bestille rejse pga. frygten for strejke, siger Norwegian.

Sidste måned fløj 2.103.477 passagerer med Norwegian, en stigning på 12 pct. sammenlignet med samme måned året før.

Den totale trafikvækst (RPK) steg 45 pct., mens kapacitetsvæksten (ASK) steg 45 pct. Belægningen var på 77 pct. i maj, uændret fra samme måned sidste år.

”Maj blev speciel, hvor strejketruslerne fra Parat havde betydelig negativ effekt for Norwegian i form af tab af kunder og dermed lavere indtjening,” siger koncernchef Bjørn Kjos.

Sidste måned fik Norwegian endnu en fabriksny Boeing 737-800 og en ny 787 Dreamliner. Selskabet får i alt 14 Boeing 737-800 og fire 787 Dreamlinere i løbet af 2014.