Norwegian vil flyve fra Caribien til USA

norwegian Boeing B737 flyFLYSELSKABER: Norwegian bruger nyt smuthul, når man fra december vil flyve fra franske besiddelser i Caribien til Baltimore ved Washington D.C., Boston og New York JFK i vinterhalvåret. Manøvren skal nok få ny kritik fra bl.a. Nordamerikas største fagforening af piloter, der lobbyer kraftigt mod Norwegians ”regelshopping.”

Fra starten af december vil Norwegian flyve med Boeing B737 fra franske besiddelser i Caribien, Guadeloupe og Martinique, til Baltimore, Boston og New York JFK.

Selv om Norwegian er meget kontroversiel i USA pga. sin regel-shopping med at ansætte kabinepersonale fra Asien til lav løn og have sit langruteselskab registreret i Irland, som Norwegian ikke flyver til, kan flyvningerne tillades, da Guadeloupe og Martinique er franske øer – og dermed under fransk EU-lovgivning.

ALPA, verdens største fagforening for piloter med 51.000 medlemmer hos 31 flyselskaber i USA og Canada, lobbyer kraftigt bl.a. kongresmedlemmer mod at Norwegian får flere trafiktilladelser til USA. USA’s transportministerium har i snart to år udskudt sin afgørelse i sagen.