Norwegians bedste kvartalsresultat

Det er selskabets bedste kvartalsresultat nogensinde. Omkostningerne er samtidig reduceret med 10%. Nye fly har sparet selskabet for 47 millioner norske kroner i brændstof sammenlignet med samme kvartal sidste år.

 

Norwegian satte passagerrekord med 4,6 millioner passagerer i tredje kvartal 2011, 21% flere end i samme kvartal sidste år. Enhedsomkostningerne er skåret ned med 10% bortset fra brændstof og med 2% inklusive brændstof til trods for næsten 50% højere brændstofpriser.

 

Kvartalet er også præget af en høj load factor på 84% – en forbedring fra sidste år på fire procentpoint. Samtidig har der været en kapacitetsudvidelse på 22%. Omsætningen i tredje kvartal var 3,4 milliarder norske kroner.

 

”Lavere omkostninger er nøglen til øget konkurrencedygtighed, og vi har i dette kvartal reduceret omkostningerne med 10%. Selv medregnet de høje brændstofpriser er omkostningerne reduceret takket være indfasningen af nye og mere brændstofbesparende fly. Vi begynder nu at høste gevinsterne af at have en ny, omkostningseffektiv og ensartet flyflåde,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

Skrevet af Flemming Juul