I første ombæring vil Norwegian fra næste år flyve langruter til Fjernøsten og New York fra Oslo og Stockholm. Men Københavns Lufthavn er ikke ude af ligningen.
Det sagde Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos, i går ved pressemøde på Crowne Plaza-hotel i København.
Bjørn Kjos forudså stor vækst af fritidsrejsende fra voksende markeder som Kina og Indien til Europa. Norwegians kommende langruter skal udføres af et Norwegian-selskab, der får baser i f.eks. Bangkok og Beijing, og som dermed kan flyve til Norden med asiatiske lønninger. Det vil – kombineret med de moderne nye fly – nærmest halvere driftsomkostningerne, sagde han.
I første omgang forventer Norwegian at flyve fra Bangkok og Beijing samt New York til Norden.